Log ind

Ænder og Gæs

Smager Foie Gras af dyremishandling?

Støt dyrene
Long read
  • Læsetid: ca. 8 minutter

Ænder og gæs

Frihed, produktion og Foie Gras

Ænder og gæs har i århundreder levet både som vilde dyr i naturen, og som produktionsdyr i menneskers landbrug. Forskellen mellem disse to livsformer er stor – både når det gælder adfærd, frihed og livskvalitet.

Som frie dyr lever ænder og gæs i søer, moser og kystområder, hvor de selv vælger deres føde, partner, og levested. De bevæger sig over store områder, flyver lange afstande under træk, og indgår i naturlige flokke. Deres liv er præget af instinkter og tilpasning til årstidernes skiften.

Gæs er kendt for deres stærke sociale relationer og deres imponerende formationer på himlen, mens ænder ofte ses søgende efter føde i vandkanten eller hvilende i sivene.

Som produktionsdyr lever ænder og gæs under helt andre forhold. De opdrættes primært for kød, æg eller dun, og deres liv styres af menneskers behov for effektiv produktion. Mange dyr holdes på begrænset plads, hvor mulighederne for at flyve, svømme eller udfolde naturlig adfærd kan være stærkt reducerede. Produktionen er ofte tilrettelagt for hurtig vækst og høj udnyttelse, hvilket ofte skabe en tydelig kontrast til det frie liv i naturen.

Et særligt omdiskuteret eksempel er produktionen af foie gras, en delikatesse fremstillet af forstørret lever fra ænder eller gæs. For at opnå den karakteristiske fede lever, tvangsfodres dyrene intensivt over en periode, hvor store mængder foder føres direkte ned i halsen på dem, men et langt stålrør. Tilhængere betragter foie gras som en vigtig gastronomisk tradition, mens kritikere ser metoden som et alvorligt problem for dyrevelfærden.

Produktionen er derfor forbudt i flere lande, mens den fortsat er lovlig og kulturelt værdsat andre steder.

Debatten om ænder og gæs som produktionsdyr handler derfor ikke kun om fødevarer, men også om dyrevelfærd og etik. Nogle mener, at mennesker kan holde dyr ansvarligt med gode forhold og respekt for deres behov. Andre peger på, at dyr med stærke naturlige instinkter bør have langt større frihed, end moderne produktion kan give dem.

Kontrasten mellem den vilde gås på himlen og den opdrættede gås i en stald-facilitet, illustrerer et grundlæggende spørgsmål i menneskets forhold til dyr: ”Skal dyr først og fremmest ses som levende væsener med egne behov – eller som ressourcer i en produktion?”

Ænder og gæs tilhører familien anatidae, de egentlige andefugle, som også tæller svaner.
Tamænder blev domesticeret med gråanden som stamfugl, mens tamgåsen har to oprindelser; grågåsen og svanegåsen.1 Både ænder og gæs har været holdt som husdyr af mennesker i tusindvis af år. Gæs var tidligere meget udbredte på danske gårde, men i løbet af det 20. århundrede faldt produktionen markant. Der er nu primært tale om små produktioner med fritgående og økologiske slagtegæs, der primært sælges i forbindelse med Mortensaften og julen.

Fakta

Velfærdsproblemer

I produktionen af ænder i Danmark, bruges racen Pekingand. Produktionen er for lille til at bære en forældredyrsflok eller et rugeri, så daggamle ællinger importeres derfor fra Tyskland.

Der findes både en konventionel produktion og en økologisk produktion. I den konventionelle danske produktion, undersøgt af Aarhus Universitet i 2021, var den maksimale belægningsgrad i voksestalden 20 kg/m2, svarende til omkring fem ænder pr. m2. Mens de økologiske ænder havde adgang til udeareal med svømmesøer, havde de konventionelle kun adgang til drikketrug. Dette på trods af, at det er en stor del af ændernes naturlige adfærd, at bruge en stor del af deres tid med at svømme, snadre og udforske deres omgivelser til vands.

Aarhus Universitets undersøgelse fandt desuden problemer med trædepudesvidninger hos ænderne i både den konventionelle og økologiske besætning. Det betyder at dyrene får ætsninger og sår under fødderne som skyldes at underlaget de går på, har for højt indhold af ammoniak.2

I 2012 var tallet for antal ænder der blev solgt i Danmark ca. 2,4 millioner, men ud af disse var kun ca. 30.000 slagtet i Danmark. De resterende blev pakket i kasser og fragtet til lande som bl.a. Tyskland, hvor slagtningen er billigere. Den form for langvarige transporter er endnu et åbenlyst velfærdsmæssigt problem som stresser dyrene.3

Slagtning af ænder

I industriel sammenhæng foregår slagtningen typisk ved at de levende ænder hænges i begge ben i metalbøjler på et såkaldt slagtebånd, der fører dem til et elektrisk vandbad hvor de får hovederne nedsænket. Dette er naturligvis forbundet med både smerte og frygt hos ænderne, der stadig er ved bevidsthed. Der sendes så strøm igennem vandet som slår dyrene ihjel. I andre tilfælde bruges kontrolleret atmosfære bedøvelse (CAS), hvor dyrene bedøves med gas.4

I 2026 dokumenterede den tyske dyrerettighedsgruppe Animal Rights Watch over 1900 eksempler på at ænderne blev sparket, kastet eller trukket op ved den ene vinge, i forbindelse med indfangning og pålæsning. En veterinærfaglig vurdering beskriver disse tilfælde som en betydelig stressbelastning der desuden øger risikoen for skader og benbrud.5

FOIE GRAS – smager af dyremishandling

Hvordan kan det være etisk accepteret at importere Foie Gras i Danmark, når det har været forbudt at producere siden mindst 1950?

 

Hvad er Foie Gras?

Foie Gras er betegnelsen på fransk for ‘fed lever’. Ænder og gæs tvangsfodres med store mængder foder, så der ophobes så meget fedt i leveren, at den bliver seks til ti gange så stor som normalt, og derved forstyrres den normale funktion.

Dyrene tvangsfodres som regel i de sidste to til tre uger af deres levetid. Tvangsfodringen foregår med høj hastighed gennem et rør, der føres ned i halsen på fuglen, mens den fikseres. Dette sker to gange dagligt, i ugerne op til slagtningstidspunktet.

Proceduren er åbenlyst stressende og meget ubehageligt for fuglene!

Og dyrene ville under normale forhold, ikke frivilligt indtage så store mængder foder.
Ved denne tvangsfodring bliver leveren så stor, at det medfører gangproblemer hos dyrene, vejrtrækningsbesvær, samt dyrenes almindelig adfærd forringes. Fuglene risikerer desuden skader i halsen, leversvigt, og der er også risiko for at der går hul på leveren, som konsekvens af tvangsfodringen.

I Danmark det ikke tilladt at tvangsfodre dyr, medmindre det sker for at behandle sygdom hos dyret.

Historik

Foie Gras er for længst blevet forbudt i Danmark, men import og salg er stadig tilladt. Derfor er ansvaret for Foie Gras importen placeret hos butikkerne, restauranterne og forbrugerne.

Nogle delikatesseforretninger og restauranter fortsætter ufortrødent med at sælge importeret fedtlever fra tvangsfodrede gæs og ænder, der har oplevet den værste mishandling.

Lovgivning

Foie Gras blev ulovligt at producere i Danmark ifølge dyreværnslovens paragraf 5, og har derfor været forbudt produceret siden Dyrevelfærdsloven fra 1950.

Desværre er det stadig lovligt at producere i 5 ud af 28 EU-lande.

Lande uden forbud:

  • Ungarn
  • Frankrig
  • Bulgarien
  • Den belgiske region – Vallonien
  • Spanien

 

Udfordringer og problematikker?

Dyrevelfærdsmæssig korrekt Foie Gras findes ikke!

Der findes postej og paté med højt fedtindhold uden at der er sket tvangsfodring, men dette er ikke Foie Gras, og må derfor heller ikke kaldes dette. Det kaldes f.eks. Foie Fin eller Faux Gras.

Trækfugle har naturlige instinkter, der sikrer, at de æder og oplagrer ekstra energi på bestemte tidspunkter af året, før de skal på træk. Dette kan føre til en forstørret lever, men dette medfører kun at leveren fordobles af normal størrelse.

I Danmark kan man desuden stadig købe produktet Fois Gras (”fedtlever”), selvom produktionen er forbudt af Dyreværnslovens paragraf 5.6

Produktionen foregår primært i Frankrig, både med ænder (98%) og gæs (2%), og fordømmes bredt af både dyrlæger, dyreværnsorganisationer, forskere og eksperter i dyrevelfærd.

Dyrenes Venner mener

Vi mener at det skal være forbudt at importere Foie Gras lige så vel som det er ulovligt at producere i Danmark.

Dyrenes Venner arbejder aktivt for et forbud mod import, samt presser importørerne til at fjerne Foie Gras fra deres salg.

Dette sker bl.a. med ”DEN SORTE LISTE”.

Listen oplyser og informerer forbrugerne om, hvilke steder der ikke bør støttes, da disse bidrager til dyremishandling. Desuden har Dyrenes Venner haft succes ved at kontakte udbydere af Foie Gras på listen, og derved overbevist dem om, at fjerne denne dyremishandling fra deres salg og/eller menukort.

Har du kendskab til steder der udbyder Foie Gras? … så kontakt os med dit tip til:
maan@dyrenesvenner.dk

Dyrenes Venner mener

Det er hverken acceptabelt eller etisk forsvarligt, at det er lovligt at importere og støtte dyremishandling!

Dyrenes venner ønsker mere forskning og artsspecifikke velfærdskrav

Mens der i Danmark er fastsat en række artsspecifikke dyrevelfærdskrav til hold af fjerkræ, findes der for andefugle kun de almindelige bestemmelser i dyrevelfærdsloven7 samt Europarådets rekommandationer om tamænder fra 1999, som ikke tager hensyn til nyere studier.8 Det betyder, som nævnt ovenfor, at for eksempel slagteænder typisk ikke får adgang til andet vand end et drikketrug, selvom det hører til deres naturlige adfærd som vandfugle at kunne svømme, dykke og snadre.9

Udover det førnævnte rådgivningsnotat udviklet af Aarhus universitet har der ikke været foretaget undersøgelser af dyrevelfærden hos de danske pekingænder, og generelt vurderes der at mangle viden på området.10

På EU-plan kom der i 2023 imidlertid en såkaldt scientific opinion, udarbejdet af EUS panel for Animal health & welfare (AHAW), som fandt at der i produktionen af ænder og gæs i EU generelt var pladsproblemer, at dyrene viste tegn på stress, fik skader som for eksempel knoglebrud, og i mange tilfælde var ude af stand til at udfolde en naturlige adfærd.11

Overordnet set finder Dyrenes Venner det er problematisk at dyr i det moderne, industrielle landbrug holdes under forhold der ikke tilgodeser deres naturlige adfærd og behov.

At dyrene får skader som knoglebrud eller trædepudesvidninger, finder vi helt uacceptabelt.

Vi ønsker derfor mere forskning der belyser velfærdsproblemerne hos Pekingænder, og en fastsættelse af dyrevelfærdsmæssige mindstekrav der tilgodeser artsspecifikke behov, som for eksempel adgang til vand at svømme, dykke og udfolde naturlige behov i.

Hvad kan du gøre?

Der er flere måder, du kan være med til at støtte arbejdet for bedre dyrevelfærd for ænder og gæs.

Bliv medlem

Som medlem støtter du vores arbejde for bedre beskyttelse af dyr – både i Danmark og internationalt.
Bliv medlem

Støt arbejdet

Din støtte gør det muligt for os at arbejde for bedre dyrevelfærd og skabe opmærksomhed om produktionen af foie gras.

Donér til os

Del budskabet

Hjælp med at skabe opmærksomhed ved at dele viden om ænder og gæs’ vilkår.

Alle dyr har ret til naturlig adfærd

Dyrevelfærdsloven foreskriver at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Dyrenes Venner mener, at dette ansvar også omfatter import af animalske produkter fra dyr, der lever uden for Danmark.

Referencer

  1. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9926862/

  2. Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug
    https://pure.au.dk/ws/files/223250087/Dyrevelf_rd_nder_sammendrag_plus_appendiks_1_og_3.pdf

  3. https://dinavis.dk/samfund/ECE15336486/aender-i-hobetal-slagtes-i-udlandet-lokal-plantage-stritter-imod/

  4. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A02009R1099-20260806

  5. https://www.ariwa.org/tierquaelerei-entenmast-brandenburg-pm/

  6. https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/fakta-og-forskning-om-foie-gras

  7. Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug
    https://pure.au.dk/ws/files/223250087/Dyrevelf_rd_nder_sammendrag_plus_appendiks_1_og_3.pdf

  8. EFSA scientific opinion: Welfare of ducks, geese and quail on farm

  9. Fakstorp, Jørgen: tamand i Lex på lex.dk. Hentet 12. september 2026 fra https://lex.dk/tamand

  10. Rådgivningsnotat fra DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug
    https://pure.au.dk/ws/files/223250087/Dyrevelf_rd_nder_sammendrag_plus_appendiks_1_og_3.pdf

  11. EFSA scientific opinion: Welfare of ducks, geese and quail on farm