Blæksprutter er intelligente og følende dyr. Alligevel bliver de fortsat fanget og opdrættet til konsum under forhold, der rejser alvorlige spørgsmål om dyrevelfærd.
Blæksprutter regnes blandt havets mest intelligente dyr. De kan lære, huske, camouflere sig, bruge redskaber og reagere på smerte og ubehag.
Blæksprutter adskiller sig fra mange andre bløddyr ved at have avancerede nervesystemer og dokumenteret intelligens. Forskning viser, at de kan løse opgaver, bruge redskaber og reagere på smerte og stress.
Samtidig bliver de fanget med bundtrawl eller foreslået opdrættet i intensive anlæg til konsum. Dyrenes Venner mener, at denne udvikling er dyreetisk uforsvarlig.
Her kan du læse mere om blæksprutters intelligens, fangstmetoder og de udfordringer, som opdræt og konsum medfører.
Blæksprutter regnes blandt de mest intelligente dyr i havet.
Forskning viser, at de kan løse opgaver, bruge redskaber, genkende mønstre og tilpasse deres adfærd til nye situationer. De kan også camouflage sig med stor præcision og kommunikere gennem farve- og mønsterskift på huden.
Blæksprutters nervesystem er højt udviklet og adskiller sig markant fra mange andre dyr uden rygrad. En stor del af deres nervesystem sidder direkte i armene, hvilket gør dem i stand til at reagere hurtigt og komplekst på deres omgivelser.
Meget forskning peger desuden på, at blæksprutter kan føle smerte, stress og ubehag. Derfor har de i flere lande fået særlig beskyttelse i forbindelse med forskning og dyrevelfærd.
Blæksprutter bliver typisk fanget med bundtrawl, hvor store net trækkes hen over havbunden og samler alt op på deres vej.
Metoden bruges mange steder i verden og medfører store mængder bifangst af fisk, havdyr og andre organismer.
Under fangsten bliver dyrene presset tæt sammen i nettene, hvor de risikerer kvælning, kvæstelser og langvarig stress. Da blæksprutter ikke har skeletter, er de særligt sårbare over for tryk og fysiske skader.
Bundtrawl påvirker samtidig havmiljøet ved at skade havbunden, ødelægge levesteder og reducere biodiversiteten i områderne, hvor fiskeriet foregår.
I de senere år er der opstået planer om at etablere blækspruttefarme til konsum.
Formålet er at opdrætte blæksprutter i store anlæg på samme måde som andre dyr i fødevareindustrien. Den første større farm er foreslået etableret i Spanien.
Dyrenes Venner mener, at denne form for opdræt er dyreetisk uforsvarlig. Blæksprutter lever normalt alene i naturen, og deres naturlige adfærd vil ikke kunne tilgodeses i intensive anlæg med mange dyr samlet på begrænset plads.
Samtidig kræver opdræt store mængder fiskefoder, som ofte stammer fra vilde fiskebestande. Derfor risikerer opdræt også at belaste havmiljøet yderligere.
Der findes fortsat stor usikkerhed om, hvordan blæksprutter kan aflives uden lidelse.
Flere af de metoder, som er blevet foreslået til opdræt, indebærer blandt andet nedkøling i isvand, som kan medføre stress og langsom død.
Under både fangst og opdræt risikerer blæksprutter desuden omfattende belastning i form af stress, skader og unaturlige forhold. Deres komplekse nervesystem gør spørgsmålet om dyrevelfærd særligt relevant.
Dyrenes Venner mener derfor, at blæksprutter skal omfattes af stærkere beskyttelse, og at hensynet til dyrevelfærd skal vægte højere i både lovgivning og fødevareproduktion.
Dyrenes Venner er imod enhver form for kommerciel fangst af vilde blæksprutter og opdræt af avlede blæksprutter til konsum.
Intelligente og følende dyr skal ikke udsættes for unødvendig lidelse i intensive produktionssystemer.
Bundtrawl, optrækning og intensivt opdræt udsætter blæksprutter for stress, skader og lidelse. Se dokumentation og billeder fra fangst og håndtering.
Advarsel: Linket indeholder billeder, som kan virke voldsomme eller ubehagelige. Vi viser dem for at dokumentere forholdene.
Der er flere måder, du kan være med til at beskytte blæksprutter og støtte arbejdet for bedre dyrevelfærd.
Din støtte gør det muligt for os at arbejde for bedre dyrevelfærd og skabe opmærksomhed om blæksprutters vilkår.
Hjælp med at skabe opmærksomhed ved at dele viden om blæksprutters intelligens og vilkår.
Dyrevelfærdsloven foreskriver at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Dyrenes Venner mener, at dette ansvar også gælder dyr uden rygrad — herunder blæksprutter.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Ved at give samtykke til disse teknologier kan vi behandle data som din adfærd på hjemmesiden eller unikke identifikatorer. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på siden.