Kan fisk føle smerte?

Forskning peger på, at fisk kan føle smerte, stress og ubehag. Alligevel udsættes millioner af fisk hvert år for fangst og genudsætning i forbindelse med lystfiskeri.

Fisk udsættes fortsat for unødig lidelse

Forskning peger på, at fisk kan føle smerte og reagere på stress og skader. Alligevel udsættes millioner af fisk hvert år for fangst, genudsætning og håndtering i forbindelse med lystfiskeri.

Ved lystfiskeri opstår der en række dyrevelfærdsmæssige problemer, som ofte overses i debatten om fiskeri og fritidsaktiviteter.

Intet generelt krav om øjeblikkelig aflivning
Fejlkrogning kan give alvorlige skader
Kroge med modhager øger belastningen
Fangst og genudsætning medfører stress og smerte
Levende agn bruges fortsat ved lystfiskeri
Fisk opdrættes og udsættes i put & take-søer
Fisk håndteres ofte uden hensyn til dyrevelfærd

FAKTA

Kan fisk føle smerte?

Det Dyreetiske Råd vurderer, at fisk kan opleve smerte og ændre adfærd som følge af belastning og skader.

Baggrundsviden

Fakta om lystfiskeri

Her kan du læse mere om fiskes evne til at føle smerte, fangstmetoder og de dyrevelfærdsmæssige problemer ved lystfiskeri og genudsætning.

Kan fisk føle smerte?

Forskning i fisk og smerte

Fisk betragtes biologisk som andre hvirveldyr og har nervesystemer, sanseceller og strukturer i huden, som gør dem i stand til at registrere smerte og påvirkning.

Forskning peger samtidig på, at fisk ikke blot reagerer refleksmæssigt, men også kan ændre adfærd efter smerteoplevelser. Det tyder på, at fisk kan opleve både stress, ubehag og smerte på måder, der har betydning for deres velfærd.

Det Dyreetiske Råd har tidligere vurderet, at fisk sandsynligvis har en form for bevidsthed og evne til at reagere emotionelt på belastninger. Flere forskningsresultater peger derfor på, at hensynet til fiskes velfærd bør tages alvorligt.

Selvom fisk lever under vandet og ofte opfattes anderledes end andre dyr, er der stadig tale om levende og sansende væsener, som påvirkes af skader, stress og håndtering.

Fangst og aflivning

Når fisk fanges for oplevelsens skyld

Ved lystfiskeri bliver fisk ofte fanget med kroge, som kan skade mund, gæller og indre væv. Mange steder anvendes fortsat kroge med modhager, som øger risikoen for skader og gør afkrogning vanskeligere.

Selvom dyrevelfærdsloven kræver, at dyr aflives så hurtigt og smertefrit som muligt, findes der ikke et generelt krav om øjeblikkelig aflivning ved lystfiskeri.

Det Dyreetiske Råd anbefaler, at fisk aflives straks efter fangst med et bedøvende slag efterfulgt af afblødning. Alligevel bliver mange fisk opbevaret levende eller håndteret over længere tid efter fangsten.

Fangstmetoder og håndtering rejser derfor væsentlige spørgsmål om dyrevelfærd ved lystfiskeri.

Fangst og genudsætning

Når fisk slippes fri igen

Catch-and-release, hvor fisk fanges og genudsættes, bliver ofte fremhævet som en skånsom metode. Men selv ved forsigtig håndtering kan fisken blive udsat for smerte, stress og fysiske skader.

Fisk kan få skader fra kroge, håndtering og den tid, de holdes ude af vandet. Samtidig kan deres mulighed for at overleve efter genudsætning blive forringet betydeligt.

Undersøgelser viser også, at mange fisk ændrer adfærd efter genudsætning og kan være påvirkede i lang tid efter fangsten. For nogle fisk kan belastningen være så stor, at de senere dør af skader eller stress.

Fangst og genudsætning kan derfor medføre betydelig belastning for fiskene — også når de overlever og slippes fri igen.

Levende agn og put & take

Fisk opdrættet til fritidsfiskeri

Ved lystfiskeri bruges der fortsat levende agn som fisk, maddiker og orme. Nyere viden peger på, at også disse dyr kan registrere belastning og påvirkning, når de sættes på en krog.

Samtidig findes der flere hundrede put & take-søer i Danmark, hvor fisk opdrættes og udsættes alene med det formål at blive fanget af lystfiskere. Fiskene transporteres fra dambrug og udsættes direkte i søerne eller opbevares i bassiner indtil udsætning.

Det Dyreetiske Råd har tidligere anbefalet, at opdræt og udsætning af fisk alene til lystfiskeri bør bringes til ophør, fordi fiskene udsættes for belastning gennem transport, udsætning og indfangning.

Opdræt og udsætning af fisk til fritidsfiskeri rejser derfor både dyrevelfærdsmæssige og etiske spørgsmål.

Pressede fiskebestande

Når naturen kommer under pres

Mange fiskebestande er i dag under betydeligt pres fra blandt andet overfiskeri, forurening, iltsvind og tab af levesteder. Samtidig påvirker klimaforandringer og presset biodiversitet havmiljøet i store dele af verden.

Nogle bestande er blevet så små, at det kan tage årtier at genopbygge dem — hvis det overhovedet er muligt. Når fiskebestandene bliver mindre, påvirker det samtidig hele økosystemet i havet.

Pressede fiskebestande og påvirkede havmiljøer har skabt øget fokus på fiskeri, biodiversitet og beskyttelse af havets økosystemer. Beskyttelse af fisk handler derfor ikke kun om den enkelte fisk, men også om hensynet til havmiljø, biodiversitet og fremtidige generationer af dyr i naturen.

Dyrenes Venner mener

Fisk skal ikke lide for vores underholdning

Dyrenes Venner mener, at lystfiskeri og fritidsfiskeri udsætter fisk for unødig smerte, stress og lidelse.

Hensynet til dyrevelfærd bør også gælde dyr under havoverfladen.

Advarsel: Stærke billeder

Dokumentation

Når fisk bliver underholdning

Kroge, genudsætning og fangstmetoder kan medføre stress, skader og lidelse for fisk. Se dokumentation og billeder fra lystfiskeri og håndtering.

Advarsel: Linket indeholder billeder, som kan virke voldsomme eller ubehagelige. Vi viser dem for at dokumentere forholdene.

Hvad kan du gøre?

Der er flere måder, du kan støtte arbejdet for bedre beskyttelse af fisk og stærkere fokus på dyrevelfærd.

Bliv medlem

Som medlem støtter du arbejdet for bedre beskyttelse af dyr — også de dyr, der lever under havoverfladen.

Bliv medlem

Støt arbejdet

Din støtte hjælper med at skabe opmærksomhed om fiskes velfærd og konsekvenserne ved lystfiskeri.

Donér til os

Del budskabet

Hjælp med at skabe opmærksomhed om fiskes evne til at føle smerte og behovet for bedre dyrevelfærd.

Dyrevelfærd gælder også fisk

Dyrevelfærdsloven foreskriver at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Dyrenes Venner mener, at dette lovkrav skal tages alvorligt. Også når det gælder fisk.