Der er i disse år stor interesse for naturpleje og rewilding i Danmark, og der vil i fremtiden komme mange nye arealer, hvor der skal gå heste og kvæg eller evt. får i bæredygtige naturpleje-projekter på helårsbasis bag hegn.Udfordringen her kan være den særlige uforudsigelige fugtige danske vinter med temperatursvingninger omkring nulpunktet. Det er helt anderledes end mildere klimaer som fx i Sydengland, hvor vintergræsset i langt højere grad kan bære dyrene igennem sæsonen.

De højere temperaturer gør, at græsset og den øvrige bundvegetation vil give et bedre fødegrundlag for de nævnte dyr om vinteren. I Danmark kræver helårsgræsning derfor omtanke, planlægning og ansvar.

Hvis forholdene og fødegrundlaget er gunstigt ift. antallet og arten af dyr, mener Dyrenes Venner, at det er prima, når naturarealer bliver brugt til skånsom ekstensiv afgræsning, så biodiversiteten og jordbundsforholdene bliver tilgodeset. I forvejen er det sådan, at de økologiske kreaturer skal på græs om sommeren. Nu vil der generelt set blot komme langt flere dyr, der går ude hele året.

Vi kan dog kun gå ind for naturplejeopgaver baseret på helårsgræsning, hvis der bliver draget omsorg for dyrene, så de ikke sulter og kan opretholde godt huld hele vinteren igennem. Det er vores holdning, at det er muligt både at gå efter bedre biodiversitet og høj naturværdi samt god dyrevelfærd. Dyrene vil have et rigtigt godt og relativt frit liv i disse projekter, hvis man tager hånd om dem og dyrevelfærdsloven overholdes.

Men vi har desværre set alvorlige eksempler på, at man med henvisning til, at projektet er baseret på rewilding, overser dyrenes tarv og har modstand mod supplerende vinterfodring, uanset fødegrundlaget var utilstrækkeligt. Vi ser derimod projekter i udlandet med en mere pragmatisk tilgang, hvor der også forstås noget andet ved rewilding incl. græsningsdyr. Her giver man hø om vinteren, når dyrene har brug for det – inden de taber huld – det vil sige proaktivt.

Dyrenes Venner mener, at det er påkrævet, at reglerne i Dyrevelfærdsloven overholdes. Dyrene skal derfor tilses og passes dagligt samt have adgang til ly, læ og tørt leje, så alle dyrene kan ligge tørt og hvile samt fordøje og tygge drøv osv. Dyrene skal være ved godt huld, og de skal gives supplerende foder, så det gode huld opretholdes.

Ifølge et svar fra Det Veterinære Sundhedsråd til Fødevarestyrelsen i 2018 kan tilførsel af supplerende foder lejlighedsvis – altså i kortere perioder – undlades i de tilfælde, hvor det under de daglige tilsyn konstateres, at alle dyrene er ved godt huld, og deres fysiologiske behov i øvrigt er tilgodeset ved, at der er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne, således de ikke har behov for supplerende foder.

Kommer et eller flere dyr under godt huld, skal der straks handles – gennem opstaldning, korrekt fodring, behandling eller som sidste udvej aflivning. At stå passivt overfor et dyr i nød er uacceptabelt.

Som dyreværnsforening kan vi ikke gå ind for en praksis, som ses enkelte steder (nogle tolker rewilding sådan), hvor der først reageres, når dyrene enten er blevet så svage, så de ikke længere har kræfter til at prøve at finde føde, eller de er så afmagrede, så det tydeligt kan ses trods lang mørk vinterpels.

Vi går ikke ind for en reaktiv og sen indgriben (reaktiv forvaltning), hvor naturideologi trumfer dyrevelfærd. Vi ønsker ansvarlig naturpleje, hvor biodiversitet og omsorg går hånd i hånd. Af samme årsag er vi generelt tilhængere af, at man laver tiltag, der sikrer, støtter, bibeholder og optimerer forholdene for naturen, mens den er der, fremfor at lave – ikke altid optimale eller dyrevelfærdsmæssige acceptable – løsning, når naturen allerede er blevet indskrænket eller ødelagt. Naturhensyn og dyrevelfærd er ikke modsætninger. De forpligter hinanden. Dyrene skal passes og plejes proaktivt, som § 2 og § 3 i dyrevelfærdsloven foreskriver: