Hvad det betyder for dyrevelfærden, når fisk opdrættes i bure.
Omkring halvdelen af alle spisefisk kommer i dag fra akvakultur.
Akvakultur rejser en række spørgsmål om både dyrevelfærd og miljø.
Her kan du læse mere om dambrug, havbrug, lovgivning og de udfordringer, der knytter sig til moderne fiskeopdræt.
Fiskeopdræt kan foregå enten som dambrug (ferskvand) eller havbrug (saltvand) afhængig af, hvilke fisk, der skal produceres.
I dambrug er der gravet damme, der skal fungere som levested for fisk. Vandet dertil kommer fra bl.a. vandløb eller grundvand, og når vandet er blevet brugt, bliver det ført tilbage til, hvor det kom fra. I visse anlæg kommer det dog igennem forskellige rensningsprocesser først1.
Havbrug er derimod opdræt i store cirkulære net, der holdes flydende, på havet2. Der laves fiskeopdræt fordi det er en effektiv måde for producenten at opnå profit, da det foregår i et kontrolleret miljø, så der hurtigere kan produceres fisk i så store mængder, som der kræves for at imødekomme efterspørgslen på spisefisk.
I dag kommer omkring halvdelen af alle spisefisk fra akvakultur, og andelen forventes at stige i fremtiden, fordi der er en stigende befolkning på Jorden og da flere og flere vilde fiskebestande har nået deres maksimale udnyttelsespotentiale3. Dette skyldes bl.a. at over 1/3 af verdens fiskebestande er overfiskede, dvs. der bliver altså fanget flere fisk, end de kan nå at reproducere sig selv (at få unger til at gøre det op for tabet gennem fangsten)4.
Man ved, at en af de første akvakulturer i Danmark startede i 1894, hvor man begyndte at opdrætte regnbueørred (Oncorhyncus mykiss).
Hvornår den danske produktion for alvor slog fejl vides ikke, men man ved dog, at der fra 1970’erne og -80’erne kom flere regnbueørred- og indendørs opdræt af ål (Anguilla spp. og Neoanguilla sp).
Danmark er i dag en af verdens største eksportører af regnbueørred, men der er også en mindre produktion af æg, yngel og småfisk af bækørred (Salmo trutta) og Atlanterhavslaks (Salmo salar), som bliver brugt til udsætning for sportsfiskere.
Efter år 2000 er der derudover blevet etableret anlæg til opdræt af blåmuslinger (Mytilus edulis)5.
De nyeste tal fra 2024 viser, at der i Danmark er ca. 230 akvakulturanlæg, og langt de fleste er dambrug. I 2021 var der 19 havbrug, men tallet kan have ændret sig ift. det totale antal nuværende akvakulturanlæg. I 2017 producerede havbrugene 14.000 tons fisk, mens ferskvandsanlæggene lavede 40.000 tons.
Havbrugene er der meget færre af, men producerer til sammenligning mere, og omsætningen er også større. Havbruget omsatte for 560 mio. kr., mens de andre omsatte for ca. 1 mia. kr. Vildtfangede fisk udgjorde til sammenligning 317.000 tons med en værdi på 2,5 mia. kr. Fra 2009 og frem til de nyeste tal fra 2017 gik både produktionen og omsætningen op6.
Dambrug
Dambrug skal følge dambrugsbekendtgørelsen (BEK nr 1567 af 07/12/2016), der bl.a. indeholder krav til foder, diverse miljøhensyn, krav til ansøgning ved etablering, tilsyn og prøvetagninger7.
For havbrug gælder havbrugsbekendtgørelsen (BEK nr 1489 af 06/12/2016), der fastsætter, at myndigheden på området er Landbrugsstyrelsen (tidl. Naturerhversstyrelsen), der skal høre en række interessenter, producenter og miljøorganisationer til råds8.
Derudover skal der for begge akvakulturer tages hensyn til særlige paragraffer i både miljøbeskyttelsesloven (LBK nr 48 af 12/01/2024) og godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr 1083 af 09/08/2023)9. Fordi vores have er særligt udsatte for forurening gælder der for havbrug en række andre lovmæssige forbehold, der skal følges, bl.a. indsatsbekendtgørelsen (BEK nr 797 af 13/06/2023) og Danmarks Havplan (LBK nr 400 af 06/04/2020)10.
Hverken for dambrug eller havbrug nævnes der specifikke hensyn til dyrevelfærd, men dyrene er beskyttet under dyrevelfærdslovens §3: ”Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.11”
Manglende krav til dyrevelfærd
Selvom dyrene i akvakultur skal tages hensyn til jf. dyrevelfærdsloven, var der pr. 5. februar 2024 ikke fastsatte rammer for, hvordan sådanne hensyn skulle være for at give ordentlig dyrevelfærd, da der ingen definitioner var for, hvor tæt fisk må opdrættes i akvakulturen, eller af hvilken kvalitet vandet, som dyrene holdes i, skulle være. Der var heller ingen lovgivning, der forklarede, hvordan indretningen beholderne, som fiskene opdrættes i, skulle udformes12.
Rent politisk var der da også en overordnet enighed om, at bl.a. fisk er overset, hvilket kan ses ved at politikeren Carl Valentin (SF) dengang udtalte: "Opdrætsfisk har færre rettigheder end burhøns, som det er lige nu, for de har slet ikke nogen", og den daværende fødevareminister Jacob Jensen (V) ville heller ikke afvise, at fiskene skulle inkluderes i den dyrevelfærdspakke, (Sammen om Dyrene 2024-2027), der kom senere det år13.
Det politiske tiltag, (Sammen om Dyrene 2024-2027), fik da også følgende med om fisk og akvatiske dyr: ”Der igangsættes en vidensyntese hos DTU Aqua, der i løbet af 2024 skal afrapportere om dyrevelfærdsmæssige forhold ved opdræt af fisk under danske forhold samt identificere et eventuelt behov for yderligere forskning. Målet er at opstille anbefalinger til dyrevelfærdsmæssige krav for opdræt af fisk, herunder undersøges evt. dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved opdræt af blæksprutter. Derudover forelægges Det Veterinære Sundhedsråd spørgsmålet om dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved brugen af kar med dyser i forbindelse med skylning af jomfruhummere.14”. Selvom der således er lavet tiltag, der skal forbedre velfærden, kunne det tyde på, at der er lang vej endnu, da der i første omgang er tale om indledende forskning og ingen konkrete tiltag.
Udover de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger, er der også miljømæssige konsekvenser ved akvakultur. Disse miljømæssige konsekvenser er bl.a. udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra f.eks. foderrester og fækalier (afføring, mv.), og som kan medføre algeopblomstring og derigennem iltsvind og død hos fisk og andre vandlevende organismer.
Udover næringsstoffer kan der også udledes medicin og desinfektionsmidler fra fiskeopdræt til vandmiljøet15.
Dambrug og havbrug er en hurtigt voksende fødevareproduktion, hvor fisk opdrættes i
ferskvand eller på havet med henblik på konsum. Hos Dyrenes Venner mener vi at denne industri medfører alvorlige dyreetiske og miljømæssige problemer, som ikke kan forsvares.
I fiskeopdræt holdes store mængder fisk tæt sammen i indhegninger, hvor de ikke kan leve naturligt eller bevæge sig frit. De trange forhold skaber høj risiko for stress, sygdomme og skader.
For at begrænse sygdomsudbrud vaccineres fiskene ofte gennem direkte indsprøjtninger, og ved sygdom anvendes desuden antibiotika. Både håndteringen og behandlingen kan påføre fiskene smerte og belastning, og samtidig er der dokumenteret bivirkninger ved visse vacciner.
Dyrenes Venner mener, at flere ting strider imod princippet i dyreværnsloven om, at dyr i menneskers varetægt skal beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse. Fisk er sansende dyr, der formodes at kunne føle både smerte og stress på linje med andre dyr, men deres velfærd bliver ofte overset i den offentlige debat, da dette ikke er bredt anerkendt af mennesker.
Derudover kan de unaturlige forhold føre til aggressiv adfærd og kannibalisme mellem fiskene. Når dyr holdes tæt sammen uden mulighed for at undgå hinanden, øges risikoen for skader og lidelse markant.
Fiskeopdræt medfører også betydelige miljøproblemer. Afføring, foderrester og medicinrester udledes til vandmiljøet og kan skabe algeopblomstring, iltsvind og forstyrrelser i økosystemet.
Undslupne opdrætsfisk kan skade vilde bestande ved at konkurrere om føde og levesteder eller direkte sprede sygdomme. Samtidig fodres mange opdrætsfisk med fisk fanget i naturen, hvilket bidrager til presset på allerede truede fiskebestande.
Dyrenes Venner mener at havbrug og dambrug hverken er dyreetisk eller miljømæssigt forsvarlige. Fisk alt for ofte bliver oversete i debatten om dyrevelfærd, og foreningen er imod enhver form for fiskeopdræt unaturlige og lukkede systemer som dambrug og havbrug.
Advarsel: Linket indeholder billeder, som kan virke voldsomme eller ubehagelige. Vi viser dem for at dokumentere forholdene.
Forandring kræver både politisk handling og opbakning fra mennesker, der ønsker bedre dyrevelfærd. Her er tre måder, du kan støtte arbejdet på.
Din støtte hjælper os med at oplyse om fiskeopdræt, påvirke beslutningstagere og arbejde for bedre forhold for fisk i dambrug og havbrug.
Hjælp med at skabe opmærksomhed om de udfordringer, der følger med moderne akvakultur. Jo flere der kender problematikkerne, desto større er muligheden for forandring.
Dyrevelfærdsloven foreskriver at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Dyrenes Venner mener, at dette princip også bør gælde fisk.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til oplysninger på din enhed. Ved at give samtykke til disse teknologier kan vi behandle data som din adfærd på hjemmesiden eller unikke identifikatorer. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på siden.