10. februar 2020
Udsætning af skydedyr
Hvert år udsættes næsten 1 million fasaner, ænder og agerhøns i den danske natur med et eneste formål: At blive skudt af jægere.
Ikke fordi jægerne er tvunget til at høste af naturen på grund af sult, men fordi jægerne synes, det er sjovt og mandigt at nedlægge disse forsvarsløse dyr.
Det er dybt uetisk at opdrætte og udsætte dyr for at jægere kan fornøje sig med at skyde dem. Det Dyreetiske Råd har taget skarpt afstand fra denne form for fornøjelse, og Dyrenes Venner opfordrer på det kraftigste miljøminister Lea Wermelin til at ændre Jagtloven, så det ikke fremover skal være tilladt at opdrætte og udsætte skydefugle.
16. maj 2019
Nej til jagt med bue og pil
Af Peter Mollerup
Den 1. september 2018 var en sort dag for dyrevennerne. Det var dagen, hvor de danske jægere fik udvidet deres jagtmuligheder betydeligt, så jagt med brug af falke og buejagt på store dyr blev tilladt. Jeg kunne næsten ikke tro, at det var sandt, for jeg har altid været stærk modstander af buejagt. Og nu er det ikke bare den traditionelle buejagt på mindre dyr, der er tilladt. Nej, man har udvidet tilladelsen til at gælde store dyr som dåvildt, sikavildt og kronvildt. Godt nok først i en prøveperiode på 3 år, hvorefter jagten skal evalueres, så man kan beslutte, om tilladelsen skal gøres permanent.
Det Dyreetiske Råd blev spurgt til råds af miljø- og fødevareministeren, og Rådet var delt i denne sag. Nogle medlemmer kunne slet ikke acceptere jagt med bue og pil, mens andre mente, at det var ok at udvide jagten i en prøveperiode, idet Rådet flere gange dog pegede på usikkerheden og tvivlen, når det gjaldt buens træfsikkerhed og størrelsen af dyrets lidelser.
Hvorfor er jeg så stærk modstander af buejagt? Der er to forhold, der er afgørende.
For det første synes jeg ikke, at det er etisk forsvarligt at plaffe dyr ned for sjov. Jagt er acceptabelt, hvis mennesker ikke kan skaffe sig føde på anden vis, eller hvis det drejer sig om regulering af dyrebestande.
For det andet skal et dyr aflives så hurtigt og smertefrit som muligt (jf. Dyreværnsloven), og jeg mener ikke, at aflivning af dyr med bue og pil er hurtig og smertefri. At ramme et dyr – som måske er i flugt – med en pil lige i hjertet kan vist kun gøres af selveste Robin Hood. Og selv om jeg har respekt for de skærpede lovkrav til buejagt (korte afstande til byttet, skrappe skydeprøver inden jagttegn opnås, fornyelse af skydeprøve efter 5 år osv.) og den seriøsitet, som mange buejægere lægger for dagen, så er det efter min mening bare for svært at nedlægge byttet effektivt. Tiden fra pilen rammer, til dyret mister bevidstheden, er for lang, også fordi pilens chokeffekt er lille. Hertil kommer, at risikoen for anskydning er stor, fordi jeg tror, at det alt andet lige er enormt svært at sigte effektivt med en bue.
Der er lavet undersøgelser, som skal vise, at mine postulater er forkerte. Men undersøgelserne er få og små, og rummer på en del punkter megen usikkerhed. Enhver tvivl bør komme dyret til gode – derfor skal buejagt ikke tillades.
Men prøveperioden er nu i fuld gang, og den vil vare frem til 31. august 2021, hvis ikke den forlænges yderligere et år. Herefter følger så resultatet af evalueringen, og lur mig om ikke denne munder ud i et positivt resultat, for jeg har en dyb skepsis over for prøveperioder – specielt hvis indberetninger stammer fra buejægerne selv eller personer, som interesserer sig for jagt.
Billedet er fra Dyrenes Venner aller første demonstration foran Christiansborg i 1998. Bibi Mollerup er rådyret, som vi skyder efter.
2. juli 2016
Nu er det forbudt at træne gravhunde med levende ræve
Den 1. juli 2014 gik et stort ønske fra Dyrenes Venner i opfyldelse.
Folketinget vedtog for nogle år siden et forbud mod at have ræve i bure, men der var en mulighed for dispensasion for jægere, som ønskede at optræne deres gravhunde ved brug af levende ræve. Den 10. april 2014 blev Fødevareminister Dan Jørgensens forslag om at sløjfe dispensationen vedtaget.
Stor sejr for rævede og Dyrenes Venner som i årevis har kæmpet for dette forbud.
Kampagnen UDSAT
Hvert år udsættes mere end 1 million fasaner, ænder og agerhøns, med et eneste formål: at blive skudt af jægere. Ikke fordi jægerne er tvunget til at høste af naturen på grund af sult, men fordi jægerne synes at det er sjovt og mandigt at nedlægge disse forsvarsløse dyr.
Det er uetisk, at opdrætte og udsætte dyr for at jægere kan fornøje sig med at skyde dem.
Det Dyreetiske Råd
Så kom endelig rapporten om jagt fra Det Dyreetiske Råd, og vi kan glæde os over, at det er en rapport med mange gode ideer, som kunne hæve velfærden betydeligt for de jagede dyr, hvis de alle blev ført ud i livet.
Rapporten sætter således fokus på det forhold, at det i dag er tilladt at nedlægge dyr, som har unger, hvis disse dyr tilhører gruppen af skadevoldende vildt. Det Dyreetiske Råd kræver et forbud mod at skyde dyr, der har unger. Kun i yderst sjældne tilfælde – f.eks. under sygdomsepidemier med smittebærende dyr – kan det tillades.
Der stilles også krav om beståelse af skydeprøver (både med hagl og riffel) for at opnå jagttegn samt krav om opdatering af skydefærdighed med beståelse af nye skydeprøver f.eks. hvert 5. år.
Rådet er også meget kritisk over for gravjagt af ræve og specielt det forhold, at man i dag optræner gravhunde med levende ræve, for at gøre dem velegnede til at jage rævene ud af gravene. Kun et enkelt af Rådets medlemmer – Dyrenes Venners formand – kræver gravjagt afskaffet. Han mener, at gravjagt aldrig vil kunne gennemføres uden at udsætte den jagede ræv, hundene og træningsrævene for betydeligt stress. Endvidere finder han gravjagt uacceptabel ud fra et etisk synspunkt, idet denne jagtform krænker dyrets bolig – et sted hvor alle dyr skal kunne have ”helle”. At jægerne ved etablering af kunstgrave lokker ræven til at danne bo for derefter at jage den ud og skyde den, er for ham blot en understregning af det etisk uacceptable ved denne jagtform.
Men den helt store gevinst for dyrene ligger i Rådets udtalelse om udsætning af skydevildt. Hvert eneste år udsættes der ca. 1½ million dyr (fasaner, gråænder og agerhøns) i den danske natur med ét eneste formål: At blive skudt af jægere. Ikke fordi jægerne er tvunget til at høste af naturen på grund af sult, men fordi jægerne synes, at et er sjovt og mandigt at nedlægge disse forsvarsløse dyr.
Inden disse dyr udsættes i naturen, skal de produceres, hvilket sker gennem et opdræt, der til forveksling minder om opdræt af slagtekyllinger og slagtekalkuner til konsum. Dyrene er altså først husdyr med de love og ”rettigheder”, som er tildelt denne dyregruppe, hvorefter de bliver vilde dyr, som nu skal fungere i naturen efter helt andre regler. Der er reelt tale om en sammenblanding af husdyrhold og vildtforvaltning, hvilket skaber risiko for, at dyrene udsættes for lidelser.
Det har ført til, at Det Dyreetiske Råd (med undtagelse af ét medlem) anbefaler, at opdræt og udsætning af skydedyr bør forbydes, med mindre udsætningen har til hensigt at støtte vigende bestande og ikke umiddelbart følges op af jagt.
Det er en anbefaling, som Dyrenes Venner hilser velkommen, og som vi vil bruge i vores næste kampagne. Kampagnen ”UDSAT” opfordrer kraftigt Miljøministeren til at indsætte en paragraf i Jagtloven, der forbyder udsætning af skydedyr i den danske natur.
