Om svin

13. april 2021

Mobil svindestald - hvor fint er dét lige!

I 2017 modtog landmand Hans Henrik Thomsens fra Hallund Dyrevelfærdsprisen – en belønning, som Dyrenes Dags Komité og sammenslutningen af dyreværnsforeninger DOSO står bag. Han fik prisen, fordi han giver sine grise et rigtig godt liv ved at lade dem gå udendørs. En mobil ”svinesti” bliver flere gange om dagen af en traktor trukket hen til et nyt sted på marken. Det betyder, at grisene kan udføre naturlig rodeadfærd, uden at hele marken på kort tid bliver til pløre og ælte.

Her giver Hans Henrik en lille beskrivelse af, hvor dejligt og svært det kan være at gå egne veje med succeser og nederlag og om betydningen af forbrugernes opbakning, når det gælder dyrevenlige produkter:

”I mit hoved var det en simpel tanke at lave stalden mobil, og derved kunne tilbyde grisene frisk græs-jord flere gange om dagen. Jeg er stolt over, at meget fra den første stald stadig vil indgå i de fremtidige modeller. Set i bakspejlet, skulle jeg dog have startet et andet sted. Forståelsen for ændringer i produktionen, af den mad vi spiser, går langsomt, selv om udviklingen i samfundet bevæger sig den rigtige vej. Jeg er overbevist om, at min opfindelse alligevel stimulerer denne udvikling og en skønne dag vil bære frugt.
Jeg vil her komme med nogle af de oplevelser, som projektet har givet mig.
Flere havde jo troet, at når grise får så meget motion, så ryger hele økonomien. Her kan vi jo nu bevise, at vi ligger rigtig pænt i foderforbrug. Derudover ved vi også, at vi har så meget styr på gødningen, at vi med god samvittighed kan forsætte, dog med den krølle, at vi har ca. 10 grise pr ha mod normalen på 50.
Man vidste også, at zink og kobber ikke må tilsættes foderet, når grisene kan rode i jorden, men det er alligevel kommet bag på mange, at jeg har så sunde dyr, og at de ikke gider bide haler osv. Vi fandt meget snart ud af, at der ikke var meget viden om, hvordan man skulle fodre grise i marken. Faktisk ser det ud som om, at al forskning på alternative proteinkilder er stoppet omkring 1965, hvor soyaskråen blev indført som primært foder.
For at søge svar på nogle spørgsmål, har vi flere gangen haft besøg af en dyrehvisker. Jeg mener ikke, dette kan stå alene, men ved første besøg, havde vi en snak om tisseri de forkerte steder i stalden. Hun sagde, at grisen forlangte en bedre rampe, for hvem gider gå ned fra tredje sal for at tisse om natten? – og det hjalp. En anden gang var en gris meget dårlig to dage efter, vi havde fået den. Den rystede og var helt konfus. Hun sagde: ”Grisen ønske at hører Vivaldi”. Grisens humør ændrede sig, da vi satte klassisk musik på højtaleren. To eksempler på hvordan vi, ved at lytte til vores dyr, kan tilpasse vognen og gøre livet bedre for grisene.
At dyrene glæder sig til at blive flyttet, er der ingen tvivl om. Når de hører traktoren, er der liv og glade dage. Og det er bare en stor glæde at se alle dyr trofast gå i gang på et nyt stykke mark. Man fornemmer det interne kamp, når den lækreste regnorm skal findes. Det tager ca. 20 min at ”ødelægge” en græsmark, men så trænger de også til en lur.
Jeg kendte kun svagt jeres skytshelgen ”Frans af Assisi”, inden jeg fik prisen, og jeg tror ikke, der ligger et ønske fra jer om, at jeg også skulle have stramme kår, som denne tiggermunk fik. Men det har ikke været en dans på roser, og jeg har i den grad følt mig som den nye dreng i klassen. Da først champagnepropperne var poppet, blev det hverdag, og jeg har mødt en ukendt verden af krav fra indkøbere, hvor man både er for stor og lille på samme tid - det hele er så blevet krydret med de noget svære regler for håndtering af øko-kød.
Vi er pt. tre producenter i Danmark, som flytter dyrene dagligt. Forbrugerne begynder at få forståelse for, at det koster lidt mere at give grisene et bedre liv, og det er også et krav, for det er så ærgerligt, hvis kødet ikke kan sælges som øko-kød og ender i den store kødhakker. Det stimulerer ikke andre til at gå i gang med mobil produktion. Derudover har det kostet rigtig mange penge, at grisene ikke altid har haft den rigtige vægt på slagteriet. Jeg drømmer ikke om eget røgeri, men vil gerne have kontakt til nogle, som kan løfte denne opgave, og vi kan få flere kolleger og grise på frisk græs. Jeg har svært ved at forstå, at der ikke er plads til os, når en slagter i Skagen, kan sælge skinke til 700 kr./kilo, lavet på et billigere (konventionelt) stykke kød”.

Se et indslag fra P4 Nordjylland om den mobile svinestald her - hvor fint er det lige!

6. februar 2020

Møde med Ministeren om handlingsplan for svin

Fint møde med Ministeren, som var enig med DOSO om, at der skal strammes kraftigt op på handlingsplanen for svin. Vi kan ikke tolerere en pattegris-dødelighed på over 22% og en so-dødelighed på 12,6%, som er langt over de fastsatte mål. Et andet kæmpe problem er, at kun 2,3 % af landets søer ikke ligger fikseret i farestien, selv om Landbrug & Fødevare for 10 år siden lovede, at der skulle være mindst 10% søer i løsdrift, når vi nåede år 2020. DOSO krævede, at der nu bliver lovgivet på området, så vi i fremtiden får sluppet alle søerne fri af ”fængslet”.

Ministeren vil i EU-regi støtte op om vores kampagne ”Bekæmp burene”, når EU-kommissionen skal finde ud af, hvordan dyrenes ud af burene.

DOSO-holdet med Ministeren fra venstre: Næstformand Mogens Wilbert, formand Peter Mollerup, Fødevareminister Mogens Jensen og konsulent Camilla Olesen

22. okt. 2019

Forlang frie søer

Dyrenes Venners formand forlangte frie søer, da han talte på svineproducenternes årsmøde i Herning den 22. oktober.

En af foreningens helt store mærkesager har været kampen for at få alle danske grise-søer i løsdrift, så de ikke mere skal ligge fikseret imellem bøjler. Det er nemlig stadig tilladt at fiksere farende og diegivende søer.

Foran 2.100 svineproducenter gik Peter Mollerup på talerstolen og mindede tilhørerne om, at det i dag kun er 2½ % af de danske søer, der går i løsdrift hele livet. For 10 år siden lovede Landbrug & Fødevarer, at 10 % ville være løse i 2020, men dette løfte har man altså slet ikke kunne indfri. Derfor skal der virkelig være tale om fremskridt med 7-mile støvler, hvis ikke der skal indføres lovgivning om frie søer.

På grund af  afrikansk svinepest i Asien er prisen på dansk svinekød nu den højeste i rigtig mange år. Kære svinebønder – brug nu overskuddet til at investere i nye farestier, hvor søerne kan gå løse rundt.

Og så skal der for alvor sættes blus under det statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke. Landmændene er klar, men forbrugerne svigter totalt, når det gælder 1-hjertet svinekød. Der skal meget mere information til om mærket, og alle skal være med til at spytte i bøssen ifm. med storstilede kampagner. Det gælder Landbrug & Fødevarer, slagteriet Danish Crown, dyreværnsforeningerne, og ikke mindst er det tvingende nødvendigt, at Regeringen sætter Dyrevelfærdsmærket på Finansloven.

23. juni 2017

Artikel om Welfare Pigs

Artikel om welfare Pigs af Peter Mollerup

27. marts 2017

Det nye Dyrevelfærdsmærke

DYRENES VENNER støtter det nye statslige Dyrevelfærdsmærke

Læs mere om det statslige Dyrevelfærdsmærke her

24. maj 2017

Ministeren lancerer dyrevelfærdsmærket

Så kom den store dag for lancering af Dyrevelfærdsmærket.

Nu skal alle vi forbrugere sikre at købe ind med hjertet - gerne tre ad gangen!

Her ses formanden sammen med Ministeren.

Læs mere her

3. maj 2017

Frie søer i farestien

Dyrenes Venner forlangte i 2011 med kampagnen ’Forlang Frie Søer’ at landmændene skulle stoppe med at fiksere søerne i de danske svinestalde. En so kunne på det tidspunkt lovligt holdes fastlåst i metalbøjle i ca. 5 måneder årligt (22 – 23 uger).

Dyrenes Venners kampagne medførte en tæt dialog med landmænd, der også gerne vil undgå at fastlåse soen i disse 12 uger årligt. Dyrenes Venners krav er blevet en del af det statslige dyrevelfærdsmærke og dygtige landmænd har selv arbejdet engageret for at have frie søer i farestien. Resultaterne blev fremlagt på et fagligt seminar d. 1. maj 2017. Her talte også Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner  om behovet for dyrevelfærd i svinestaldene, og der var bred enighed om, at dyrevelfærd er fremtiden – også for svineproducenter.

Læs mere om Dyrevelfærdsmærket

17. januar 2017

Dyrenes Venners Kampagner virker!

Dyrenes Venner lancerede i 2013 kampagnen Forlang frie søer, for at få stoppet at en so holdes fikseret i  ca. 20 uger om året, mens hun masseproducerer små grisebasser til middagsbordene. Nu har en række landmænd valgt at støtte hinanden bl.a. med erfaringsudveksling og samtidig vise øvrige svineproducenter, at det rent faktisk er muligt at undgå at holde soen fikseret. Fantastisk at se resultater for dyrene – 

Støt Dyrenes Venner   MobilePay: 61 37 90 50 -  vi gør en forskel!

8. december 2016

Når grisen er spisen

Dyrenes Venner så i december på staldsystemer hos Allan Gammelgaard i Odder, hvor søerne går fri bortset fra 2 dage efter faring. I den periode er der stor risiko for, at soen lægger pattegrisene ihjel. På gården var også slagtesvin med krølle på halen. Ikke til at stå for!

Husk at tænke dyrevelfærd, når du køber flæskestegen til julefrokosten og til juleaften.

11. marts 2016

Dyrevelfærdsmærke til svinekød – et fantastisk skridt i den rigtige retning

Alle kender det røde øko-mærke, hvor Staten garanterer kontrol med, at de økologiske regler overholdes. Men nu er der også et statskontrolleret dyrevelfærdsmærke på vej. Det er i høj grad Dyrenes Venner (senere støttet af DOSO), som har været på banen i den lange og svære proces, som ligger til grund for mærket.

Nogle organisationer har sat spørgsmålstegn ved mærket og ikke ment, at det indeholder tilstrækkelig dyrevelfærd, men Dyrenes Venner og DOSO er ikke i tvivl om, at mærket vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning og vil på sigt kunne hjælpe millioner af svin til bedre velfærd.

På finansloven for 2016 er der nu afsat 17 millioner over fire år – et beløb som minister Eva Kjer Hansen i første omgang sagde nej til, men som alligevel kom med på grund af Dansk Folkepartis stædige krav om, at pengene var nødvendigt for at få dyrevelfærdsmærket løbet i gang.

Men der vil nok gå et års tid endnu, før forbrugerne kan købe det mærkede kød. Dels skal flere landmænd i gang med en væsentlig omstilling af hele svineproduktionen, og dels er der en lang række praktiske forhold, som både slagterierne, supermarkederne og dyreværnsforeningerne skal klare.

Dyrevelfærdsmærket gives på 3 niveauer:

3 stjerner gives til kød fra Øko- og Frilandsgrise. Her går grisene ude under frie forhold, så der er ingen tvivl om, at de nyder den bedste grad af velfærd. Problemet er bare, at kødet er meget dyrt – så dyrt, at kun ganske få procent af de danske forbrugere køber det.

2 stjerner gives til kød fra svin, hvor soen ikke er fikseret, hvor grisene har hele haler, hvor slagtesvinene har 30 % mere plads, og hvor både søer og slagtesvin får halm at rode i.

1 stjerne gives til kød fra svin, hvor man kun må fiksere soen 4 dage efter farring, så hun ikke lægger sig oven på de små pattegrise. Alle grise skal have hele haler og halm at rode i.

Dyrenes Venner mener, at alle tre niveauer hæver sig langt over graden af dyrevelfærd for den traditionelle svineproduktion, og fordelen ved denne model er, at også forbrugere, som ikke har råd til 3-sjernet kød, kan være med til at give den danske gris langt bedre vilkår, fordi prisen for 1-stjernet og 2-stjernet kød kun ligger15-20 % over almindeligt svinekød.

Det kan undre, at Dyrenes Beskyttelse har valgt ikke at deltage i mærkeordningen, fordi de mener, at kun Øko- og Frilandsgris er godt nok. DOSO støtter ordningen, fordi man her får givet virkelig mange grise langt bedre vilkår, selv om grisene ikke kommer i den friske luft.

Læs Fødevarestyrelsens skrivelse om mærkningen her