Statskontrolleret Dyrevelfærd på Kyllinger
Først kom kyllingerne og æggene.
Vælg et. to eller tre hjerter - jo flere hjerter, jo bedre har kyllingen det - alt liv tæller!
Tak fordi du støtter kyllingerne!
Statskontrolleret Dyrevelfærd på Grise
Dernæst kom grisene til, og nu fik vi forbrugere mulighed for at gøre livet bedre for grisene -mens de lever.
Vælg et, to eller hele tre hjerter hvis du køber kød fra gris, og vær med til at sikre at grisene et bedre liv!
Tak fordi du støtter grisene!
Statskontrolleret Dyrevelfærd på Kør, kalve og mejeriprodukter
Køerne kom også med, og nu kan du også være med til at sikre køerne og kalvene et bedre liv - 100% statskontrolleret.
Tak fordi du støtter køerne og kalvene!
Læs mere om Dyrevelfærdsmærket hos Fødevarestyrelsen
Eller måske alligevel... - Klik på billedeteksten herover og læs artiklen
19. oktober 2022
Så er der lys forude for grise-søerne
Måske er det slut med soens fængselsophold og de alt for store kuld unger (foto). DOSO og Dyrenes Venner har netop haft møde med landbrugserhvervet på Axelborg. Emnet var dansk svineproduktion - bl.a. fordi erhvervet slet ikke har levet op til de mål, der blev sat i 2014 ifm. daværende fødevareminister Dan Jørgensens handlingsplan.
Landbrug & Fødevarer har været sat under stærkt politisk pres fra Regeringen, og de har nu - sammen med Danske Svineproducenter og Danske Svineslagterier - udarbejdet en vision for fremtiden med en lang række kommende tiltag. Her er de vigtigste for os:
Fikserede søer
For første gang i historien kræver erhvervet nu selv, at der lovgives for bedre dyrevelfærd ifm. svineproduktion - i erkendelse af, at frivillighedens vej ikke virker. Kravet er, at der lovgives for totalt forbud mod fiksering af søer i farebokse. Allerede i 2023 for nybyggeri og med en længere overgangsperiode for eksisterende anlæg. Det er bare stort!!
Halekupering
Her hjælper lovgivning ikke, for der er allerede lovgivet med et EU-forbud, som ikke overholdes.
Erhvervet har nu afsat 30 mio. kr. for at belønne de landmænd, som ikke halekuperer deres grise.
Pattegrise-dødelighed
Målet var en død gris mindre pr. kuld svarende til en dødelighed på ca. 16%. At der nu hver dag dør næsten 20.000 pattegrise, og at dødeligheden er steget fra 21,6% (2014) til 23,1% (2020) skyldes efter vores mening primært, at soen føder alt for mange unger pr. kuld.
DanBred er nu stoppet med at avle mod endnu større kuld. Man har sat fokus på andre avlsmål – bl.a. mere robuste pattegrise.
So-dødelighed
Branchens mål i 2014 var en dødelighed på 9%, og dette mål er langt fra nået. Den er steget fra 11,9% til 15,1% (2020).
Også her arbejdes der med nye avlsmål som skal sikre mere robuste søer.
Erhvervets krav om bedre uddannelse af personalet – ikke mindst arbejdskraft fra udlandet – vil betyde bedre management og mindre dødelighed.
På et punkt er handlingsplanens mål opfyldt med succes: Dyrevelfærdsmærket, som giver forbrugerne større valgmulighed, når det gælder dyrevelfærd.
Vi er langt fra i mål, men DOSO og Dyrenes Venner glæder sig over, at erhvervet nu handler utraditionelt og forsøger at rette op på de store problemer.
2. marts 2020
Nu: "Mælk med Dyrevelfærdsmærket"
”Nu kan du også købe mælk med Dyrevelfærdsmærket. Arla har taget mærket til sig og reklamerer nu for bedre dyrevelfærd. Køber du mælk med grønne hjerter, er du sikker på at ko og kalv har haft et rimeligt liv – bl.a. bliver koens kalv ikke kørt til sødmælksproduktion i Holland, og kalven må ikke aflives lige efter fødslen.
Et mærke med 3 hjerter kræver, at ko og kalv går sammen i 12 uger. Derfor får økologisk mælk ”kun” 2 hjerter”.
31. okt. 2018
Dyrevelfærdsmærket udvides til kyllingekød
17. sept. 2018
Dyrenes Venner mødes med delegation fra det tyske parlament, Bundestagen.
Delegationen med parlamentsmedlemmerne er i Danmark for at høre om - og forhåbentlig blive inspirerede af- det danske statskontrollerede dyrevelfærdsmærke.
På billedet taler Anne-Sophie Delbanco fra Dyrenes Venner med Carina Konrad fra delegationen.
28. maj 2018
Nu også dyrevelfærdsmærke på kyllinger
Den nye Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann Jensen havde indbudt alle interessenter til Frijsenborg for at se opdræt af kyllinger.
Formand for Dyrenes Venner Peter Mollerup deltog i præsentationen af det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke, der nu også gælder slagtekyllinger. De første hjerte-mærkede kyllinger vil være at finde i køledisken til efteråret.
13. marts 2018
Danskerne har fået øjnene op for det statslige dyrevelfærdsmærke
Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet
Halvdelen af alle danskere har hørt om eller kender til det statslige dyrevelfærdsmærke, og det er flere end målsætningen, der blev sat ved lanceringen sidste år.
Mange danskere har opdaget det nye statslige dyrevelfærdsmærke. Det store kendskab kan være med til at løfte dyrevelfærden, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som arbejder for mærker til flere produkter.
Da de første produkter med dyrevelfærdsmærket kom i handlen i maj 2017, var målet, at 40 procent skulle have kendskab til mærket ved udgangen af 2018.
Nu viser en undersøgelse af kendskab, kundskab og tillid til mærket, som er udarbejdet af Yougov for Fødevarestyrelsen, at kendskabet er på 49 procent.
Dermed har det taget det kun syv måneder gamle dyrevelfærdsmærke at nå et stykke forbi målsætningen.
Samtidig blev der sat et mål om, at 60 procent skulle have tillid til mærket. Her viser undersøgelsen, at 67 procent har tillid til det.
- Danskerne er glade for dyrevelfærdsmærket, og jeg er glad for, at forbrugerne gennem et oplyst valg er med til at løfte dyrevelfærden. Allerede nu kender mange mærket og har tillid til det, og derfor arbejder jeg også for, at flere produkter bliver omfattet af ordningen. Forbrugerne skal have muligheder for at løfte dyrevelfærden for flere dyr, når de træffer deres valg ved køledisken. Det viser landmændene, at der er efterspørgsel efter varer med høj dyrevelfærd, siger Esben Lunde Larsen.
Undersøgelsen viser, at 77 procent af danskerne går op i dyrevelfærd. Og et flertal er villige til at betale ekstra for at sikre, at dyr er opdrættet med fokus på bedre dyrevelfærd. Et flertal vil betale mere for de fleste kødprodukter og mælk.
I dag omfatter ordningen kun svinekød, hvor hjerter på pakningen viser, hvordan dyrevelfærden har været hos grisene, men flere produkter er på vej.
Kyllinger på vej
I løbet af 2018 arbejdes der for, at der også kommer dyrevelfærdshjerter på kyllinger.
- Kort før jul kom der dyrevelfærdsmærker på pålæg af svinekød, og næste skridt bliver dyrevelfærdsmærkede kyllinger. Efter planen skulle de gerne kunne findes i supermarkederne i løbet af i år, siger Esben Lunde Larsen.
Dyrevelfærdsmærket er i undersøgelsen sammenlignet med andre mærker.
De mest kendte mærker er også dem, som har været på markedet længst - ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Ø-mærket”, der har været på markedet i henholdsvis 26 og 29 år.
Se hele undersøgelsen her.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Malene Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 22 13 08 34, e-mail: malek@mfvm.dk
Fødevarestyrelsens pressevagt tlf.: 22 84 48 34
Se nyheden på hjemmesiden
|
|
|
18. august 2017
Forbrugerne vil gerne have dyrevelfærd
Forbrugerne jagter bedre dyrevelfærd. I hvert fald er 25 pct. af det ferske svinekød, som Danish Crown nu sælger til forbrugerne her i landet, omfattet af mærkning for netop det.
Læs artiklen her
18. juli 2017
Forbrugerne vil gerne have dyrevelfærd
Læserbrev skrevet af Dyrenes Venners formand Peter Mollerup
24. maj 2017
Ministeren lancerer Dyrevelfærdsmærket
Så kom den store dag for lancering af Dyrevelfærdsmærket.
Nu skal alle vi forbrugere sikre at købe ind med hjertet - gerne tre ad gangen!
Her ses formanden sammen med Ministeren.
24.maj 2017
Køb ind med hjertet
Kære Dyreven
Svinekød med det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke er i butikkerne. Du kan nu nemt vælge at købe svinekød med dyrevelfærd. Kød med 1 hjerte giver væsentlige forbedringer for grisene,: soen er fri og halerne er hele. Kød med 2 hjerter giver mere plads og mere halm til grisene og kød mærket med 3 hjerter giver også dyrrene udendørsarealer.
Mærket kontrolleres af staten og dyreværnsforeninger og støttes bl.a. af Den Danske Dyrlægeforening..
’Det er ikke alle, der har råd til at købe økologisk og derfor er det fantastisk at også grisene i de indendørs stalde nu kan få glæde af væsentlig forhøjet dyrevelfærd til en rimelig pris’ siger Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner.
’Ingen halekupering er f.eks. en meget væsentlig indikator for dyrevelfærd idet halebid er et stort problem, når dyrene stresses og presses’ fortsætter Peter Mollerup ’Lovgivningen i dag giver dispensationen for halekupering – en dispensation som går ud over 95% af de danske grise idag. Bl.a. derfor giver det laveste niveau af dyrevelfærdsmærket - et hjerte - en meget væsentlig dyrevelfærdsforbedring idet alle grise skal have hele haler for at producenten kan få mærket og mer-prisen’
Støt budskabet - støt mærket - hjælp dyrene!
3. maj 2017
Dyrenes Venner på staldbesøg
Dyrenes Venner på staldbesøg hos svineproducent Allan Damgaard i Odder. Bestyrelsesmedlem Anne-Sophie Delbanco holder en daggammel pattegris og søerne nyder bevægelsesfrihed i høet i løbestien.
Her er søer i løbestien.
3. maj 2017
Frie søer i farestien
Dyrenes Venner forlangte i 2011 med kampagnen ’Forlang Frie Søer’ at landmændene skulle stoppe med fiksere søerne i de danske svinestalde. En so kunne på det tidspunkt lovligt holdes fastlåst i metalbøjle i ca. 5 måneder årligt (22 – 23 uger). En bøjle, der forhindrer soen i at vende og bevæge sig og kun giver mulighed for, at hun kan lægge sig ned eller rejse sig op. Det er en meget indgribende fiksering og en dybt kritisabel måde at behandle dyr på, og heldigvis var kampagnen medvirkende til at der efterfølgende kom et forbud mod fiksering i løbestien – det er der hvor soen bliver bedækket af ornen eller insemineres. Hermed blev soen skånet for ca. 10 ugers fiksering om året. Men det er fortsat lovligt at holde en so fastlåst i metalbøjle, når hun skal føde sine pattegrise (når hun er i fare-stien). I en uge før og 4 uger efter faring (fødsel), kan hun være fastlåst i bøjlen (ca. 12 uger om året) – netop i den periode hvor hun har behov for redebygning og for at udvise yngelplejeadfærd. Dyrenes Venners kampagne medførte en tæt dialog med landmænd, der også gerne vil undgå at fastlåse soen i disse 12 uger årligt. Dyrenes Venners krav er blevet en del af det statslige dyrevelfærdsmærke og dygtige landmænd har selv arbejdet engageret for at have frie søer i farestien. Resultaterne blev fremlagt på et fagligt seminar d. 1. maj 2017. Her talte også Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner om behovet for dyrevelfærd i svinestaldene, og der var bred enighed om, at dyrevelfærd er fremtiden – også for svineproducenter.
27. marts 2017
Det nye Dyrevelfærdsmærke
DYRENES VENNER støtter det nye statslige Dyrevelfærdsmærke
Så kom der endelig et statsligt mærke, der vejleder forbrugerne om dyrevelfærd. Dyrenes Venner glæder sig over, at mærket nu er en realitet for de danske svin, og foreningen glæder sig til at mærket senere bredes ud til alle produkter med animalsk indhold. Det er også en glæde at så mange interessenter – lige fra dedikerede landmænd til supermarkederne til Den Danske Dyrlægeforening og mange flere - har støttet udviklingen af mærket. De 3 niveauer i det statslige dyrevelfærdsmærke viser forbrugerne vejen og vil medvirke til at hæve dyrevelfærden også for de millioner af slagtesvin, som ikke er økologiske eller på friland.
’Det er ikke alle, der har råd til at købe økologisk og derfor er det fantastisk at også grisene i de indendørs stalde nu kan få glæde af væsentlig forhøjet dyrevelfærd til en rimelig pris’ siger Peter Mollerup, formand for Dyrenes Venner.
’Ingen halekupering er f.eks. en meget væsentlig indikator for dyrevelfærd idet halebid er et stort problem, når dyrene stresses og presses’ fortsætter Peter Mollerup ’Lovgivningen i dag giver dispensation for halekupering – en dispensation som 98 % af slagtesvinene i dag lider under. Bl.a. derfor giver det laveste niveau af dyrevelfærdsmærket - et hjerte - en meget væsentlig dyrevelfærdsforbedring idet alle grise skal have hele haler for at producenten kan få mærket og mer-prisen’
Dyrenes Venner håber forbrugerne vil hjælpe dyrene ved at støtte op om mærket, når de første produkter snart havner i køledisken.
I dag var der stort presse fremmøde i en svine stald i Slangerup som allerede er godt i gang med bedre forhold for svinene.
Fødevarestyrelsens information om dyrevelfærdsmærket
17. januar 2017
Dyrenes Venners Kampagner virker!
Dyrenes Venner lancerede i 2013 kampagnen Forlang frie søer, for at få stoppet at en so holdes fikseret i ca. 20 uger om året, mens hun masseproducerer små grisebasser til middagsbordene. Nu har en række landmænd valgt at støtte hinanden bl.a. med erfaringsudveksling og samtidig vise øvrige svineproducenter, at det rent faktisk er muligt at undgå at holde soen fikseret. Fantastisk at se resultater for dyrene –
Støt Dyrenes Venner MobilePay: 61 37 90 50 - vi gør en forskel!
11. marts 2016
Dyrevelfærdsmærke til svinekød – et fantastisk skridt i den rigtige retning
Alle kender det røde øko-mærke, hvor Staten garanterer kontrol med, at de økologiske regler overholdes. Men nu er der også et statskontrolleret dyrevelfærdsmærke på vej. Det er i høj grad Dyrenes Venner (senere støttet af DOSO), som har været på banen i den lange og svære proces, som ligger til grund for mærket.
Nogle organisationer har sat spørgsmålstegn ved mærket og ikke ment, at det indeholder tilstrækkelig dyrevelfærd, men Dyrenes Venner og DOSO er ikke i tvivl om, at mærket vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning og vil på sigt kunne hjælpe millioner af svin til bedre velfærd.
På finansloven for 2016 er der nu afsat 17 millioner over fire år – et beløb som minister Eva Kjer Hansen i første omgang sagde nej til, men som alligevel kom med på grund af Dansk Folkepartis stædige krav om, at pengene var nødvendigt for at få dyrevelfærdsmærket løbet i gang.
Men der vil nok gå et års tid endnu, før forbrugerne kan købe det mærkede kød. Dels skal flere landmænd i gang med en væsentlig omstilling af hele svineproduktionen, og dels er der en lang række praktiske forhold, som både slagterierne, supermarkederne og dyreværnsforeningerne skal klare.
Dyrevelfærdsmærket gives på 3 niveauer:
3 stjerner gives til kød fra Øko- og Frilandsgrise. Her går grisene ude under frie forhold, så der er ingen tvivl om, at de nyder den bedste grad af velfærd. Problemet er bare, at kødet er meget dyrt – så dyrt, at kun ganske få procent af de danske forbrugere køber det.
2 stjerner gives til kød fra svin, hvor soen ikke er fikseret, hvor grisene har hele haler, hvor slagtesvinene har 30 % mere plads, og hvor både søer og slagtesvin får halm at rode i.
1 stjerne gives til kød fra svin, hvor man kun må fiksere soen 4 dage efter farring, så hun ikke lægger sig oven på de små pattegrise. Alle grise skal have hele haler og halm at rode i.
Dyrenes Venner mener, at alle tre niveauer hæver sig langt over graden af dyrevelfærd for den traditionelle svineproduktion, og fordelen ved denne model er, at også forbrugere, som ikke har råd til 3-sjernet kød, kan være med til at give den danske gris langt bedre vilkår, fordi prisen for 1-stjernet og 2-stjernet kød kun ligger15-20 % over almindeligt svinekød.
Det kan undre, at Dyrenes Beskyttelse har valgt ikke at deltage i mærkeordningen, fordi de mener, at kun Øko- og Frilandsgris er godt nok. DOSO støtter ordningen, fordi man her får givet virkelig mange grise langt bedre vilkår, selv om grisene ikke kommer i den friske luft.
Læs Fødevarestyrelsens skrivelse om mærkningen her
Forestil dig følgende...
En so er fikseret i 21 uger om året, hvilket svarer til 40 % af dens levetid.
Mangel på halm og beskæftigelsesmuligheder giver stress og stereotyp adfærd.
Skuldersår og andre sår opstår, fordi soen ligger direkte på et goldt cementgulv eller støder mod metalbøjlerne, som fikserer hende.
132.000 søer destrueres årligt, fordi de er så elendige, at slagteriet ikke vil have dem.
I Danmark har vi 1 million grisesøer, som lever et rædselsfuldt liv. Soen ligger som ”fødemaskine” under så elendige forhold, at det kan give hende alle mulige dårligdomme: brækkede ben, skader på fodled og knæled, store liggesår på skulderpartiet.
Det er resultatet af at opholde sig en stor del af livet i en lille boks, som kun tillader, at hun med besvær kan vende sig fra side til side samt rejse sig op og lægge sig ned. Og det er takken for at have givet landmanden ca. 30 pattegrise om året, som han har mulighed for at opfede og slagte senere med en god fortjeneste.
Bestil materialer her!
